Vi har nu spillet i ca. 1 måned efter ny lovgivning. De store ændringer på spillet er specielt sket mandag og torsdag som er på den Almennyttige model. Vi er meget taknemlige over I har taget så godt imod det.

Vi har modtaget forslag om at hæve prisen på tavler eller på anden måde tage et gebyr. Vi har også modtaget tilkendegivelser på at andre ønsker vi fortsætter med de nye tiltag.

Vi har efter grundig overvejelse valgt at fortsætte med den løsning som vi har fundet frem til og som vi så forhåbentlig formår at leve op til at donerer de 15 % af omsætningen.
Det er et regnestykke som ikke bare lige er så nemt. De penge vi nu sparer i gevinster ved at spille 25 spil, kan vi bruge til donation. 15% lyder måske ikke af meget men det er af omsætningen og derefter kan vi så udbetale gevinster til jer og vores driftsudgifter.
Vi kan ikke helt forudsige hvordan året vil gå men vi er helt sikker på at på den model vi har valgt, har givet jer og os muligheden for at vi ” overlever ” i de nye rammer. 

Og efter møde med spillemyndigheden fredag d. 31/1 er vi bekræftet i at det er meget fornuftig at være på forkant og ændre det der skal til. 

Vi håber på jeres støtte fremover og vi vil gøre vores bedste.  😊